Under dit sygehusophold

Home
Råd og vejledning
Under dit sygehusophold

ambulance-2

Under dit sygehusophold

Når du er indlagt på sygehuset, vil dit forløb være forskelligt i forhold til, om det er en planlagt udskiftning af din hofte, eller du har fået et brud på din hofte. Der er dog også en del af den pleje og behandling, du får, som har samme udgangspunkt. Eksempelvis er den mad, du spiser under indlæggelsen meget vigtig for, at du får det bedst muligt forløb, og kan udskrives så hurtigt som muligt.

I Prohip projektet, har deltagerne arbejdet med at sikre hoftepatienter den bedst mulige pleje og behandling under og efter indlæggelsen. Der har været fokus på 5 områder (se ordforklaring nedenfor).

Delir

En pludselig opstået urotilstand kaldes i fagsprog delir eller delirium. Det er en tilstand, hvor personen er urolig, desorienteret og forvirret. Det er ofte en forbigående tilstand. Som pårørende eller personale, kan man opleve, at en person, som normalt er helt klar i bevidstheden pludselig bytter rundt på døgnets timer, har nedsat hukommelse og svært ved at genkende personer. Personen har en oplevelse af ikke at være orienteret om, hvor vedkommende er eller hvorfor. Man kan være enten apatisk og stille eller meget urolig. Delir varer typisk fra timer til dage, men kan i sjældne tilfælde vare uger eller længere. Ældre, og svækkede (eller demenssygdomme) er i særlig risiko for at udvikle delir. Det gælder også, hvis man bliver indlagt på sygehuset med en fysisk sygdom som fx en brækket hofte. Årsagen er hjernens reaktion på en fysisk overbelastning. Er man i væskemangel eller har ligget med smerter  fx efter et fald kan der opstå delir. Behandling er vigtig, for at personen kan komme til sig selv igen. Det kan være væske, regulering af medicin og behandling af eventuelle infektioner.

Deltagerne i Prohip har undersøgt sammenhængen mellem hofteoperationer (med fokus på akutte operationer) og delir på sygehusene i de to regioner, og har indført procedurer, der skal sikre, at delir opdages og behandles så hurtigt som muligt.

Urinretention

Urinretention er en tilstand, hvor man ikke selv kan tømme sin blære, eller ikke tømme den helt.  Man kan måske mærke, at blæren er fuld, og have smerter nederst i maven, men alligevel kan man ikke tisse. Denne tilstand kan opstå efter en operation, hvor man har været bedøvet.  Det kan også være meget svært for nogen, at lade vandet mens de ligger i sengen. Sygeplejersken kan undersøge, om der er urin i blæren ved at scanne blæren. Herefter kan patientens blære tømmes ved at føre et tyndt rør (kateder) op i blæren så urinen løber ud. Hvis man ikke kan tømme sin blære helt, er der større risiko for at man udvikler blærebetændelse. Det er ikke livstruende, at have en fyldt blære, men tilstanden skal ikke vare ved, da man kan skade nerver omkring blæren og gøre det sværere at komme tilbage til en normal tilstand igen. Prohip projektet har fokuseret på, at finde den bedste behandling og mindske generne for patienterne.  Det er undersøgt i litteraturen, hvordan resultaterne er for enten at scanne og give patienten kateder hver 2. time de første døgn efter hofteoperationen eller  at lade patienten have et kateter liggende i blæren de første døgn. Det har vist sig, at det giver de bedste resultater, at patienten har et kateter i blæren efter operationen. Dette fjernes igen så hurtigt som muligt for at patienten selv kan lade vandet.

Trykskade

Trykskade er den skade, der kan komme på en del af kroppen som i for lang tid udsættes for et tryk eller pres. Det sker, hvor hud og knogle er tæt på hinanden uden muskel eller fedtvæv imellem. Hvis man ligger (eksempelvis ved et fald, hvor man ikke kan komme op, eller lang tids sengeleje, hvor man ikke vendes regelmæssigt). Tryksår kan starte med en let rødmen af huden, men hvis der ikke aflastes eller behandles, vil der kunne udvikle sig sår, der kan gå helt ind til knoglen. Dette er naturligvis meget smertefuldt for patienten, og derfor er det vigtigt, at forebygge trykskader. For patienter, der indlægges med et hoftebrud, er det særlig vigtigt, at personalet er opmærksom på forhistorien Har patienten for eksempel ligget og ventet på hjælp og ikke har kunnet bevæge sig? Man kan forebygge, at vævsskaden forværres ved at bruge særlige trykaflastende madrasser og tage særlige hensyn, når patienten skal vendes.

Prohip har særligt fokus på at forebygge trykskader. Projektet understøtter den indsats, der allerede er i gang med Patientsikkert sygehus, som sætter særlig fokus på at forbedre arbejdsgange og få viden til at fungere i praksis. Næstved Sygehus, er èt af 5 sygehuse som arbejder særligt med at forebygge tryksår.

Rehabilitering

Rehabilitering handler om at give mennesker med nedsat funktionsevne de samme muligheder, som alle andre har.

Det sker gennem et samarbejde mellem borgeren, pårørende og de sundhedsprofessionelle. Rehabilitering har fokus på borgerens hverdagsliv  med deltagelse i egne aktiviteter og samfundslivet. En god rehabiliteringsproces skal være med til at sikre, at behandling og træning sker med udgangspunkt i borgerens liv og ønsker for fremtiden.

I Prohip har sundhedspersonalet set på, hvordan man bedst kan sikre en god rehabilitering for hoftepatienter. Undersøgelser (se mere under Resultater) peger på, at ældre, der udskrives fra sygehuset, oplever færre helbredsproblemer og færre genindlæggelser, hvis de kontaktes af en sygeplejerske  efter hjemsendelsen. Derfor er der nu igangsat et udviklingsprojekt, hvor en sygeplejerske fra Næstved Sygehus pr. telefon vil kontakte borgere, der har været indlagt og fået en ny hofte. Der vil blive spurgt til smerter, daglige funktioner, gener fra operationen mv.

Ernæring

Når man er indlagt på sygehuset, er ens appetit ofte lille, og man spiser anderledes og mindre, end hvis man var derhjemme. Dette er ikke et godt udgangspunkt for at blive hurtigt rask. Hvis man er undervægtig eller taber sig, får man lettere infektioner, og sår heles langsommere. Indlægges man til en planlagt operation, er det også vigtigt, at man spiser den rigtige kost under indlæggelsen. Der er forskel på den mad, man skal spise når man er rask og når man er syg. Som rask gælder kostpyramidens råd, men når man er syg, er det lidt andre ting, man skal spise og drikke. Operation og genoptræning stiller særligt krav til, at proteinindholdet er højt i den mad og drikke, man får.

Prohip har særligt fokus på at hjælpe hoftepatienter med at få den rigtige kost. Der er derfor udviklet materiale, der skal fortælle de indlagte patienter om, hvordan maden fra buffeten sammensættes rigtigt. Man kan læse mere om dette i en pjece, der er lavet til patienterne.

Copyright 2013 Prohip